Skal du med på Yinhold om torsdagen kl. 10-11. Max 5 deltagere

Betalingen sker fra gang til gang ved tilmelding online, og tilmeldingen er bindende. 120,-/gang

Yin er en blid form for yoga med fokus på stræk, vejrtrækning og indre ro. Positionerne er primært siddende og liggende, enkelte gang vil vi være på knæ. 

Jeg tilpasser undervisningen til de fremmødte, så alle får mest muligt ud af timen og en god oplevelse.

Timen afsluttes altid med afspænding. 

Tilmeld dig HER

&yoga er et lille studio med plads til kun 5 elever ad gangen. Det gør oplevelsen mere intens og roligere. her er der bedre tid til hver eneste elev, så du får den bedste vejledning.

Her kan du slukke for telefonen og lade resten af verden være, mens du vender al fokus indad og mærker dig selv. Når vejret tillader det er vi udenfor på græsplænen i haven og på terrassen til en forfriskning.

Yogastilarter hos &yoga

Hvad er Vinyasa? Hvad er Yin?
Få svar på dine spørgsmål om yogastilarter her.
Undervisningen foregår som udgangspunkt på dansk, men kan også forekomme på engelsk.
Alle hold varer 60-65 minutter medmindre andet er angivet!

Yin

Hvad er Yin?

Yin er en passiv form for yoga, der bidrager til dit velvære i mange aspekter. Yin betyder øvelser med dybe stræk i muskler, omkring led og i bindevævet, og holdes traditionelt i op til 15 min. I moderne tid dog 3-5 min.

Øvelserne foregår typisk siddende eller liggende, og har ofte også et restorativt formål. Yin bidrager bl.a. til velvære, smidighed, øget blodcirkulation, indre balance og ro.

Vinyasa

Hvad er Vinyasa?

Vinyasa er Sanskrit og betyder at placere noget på en særlig måde. Der hentydes her til hvordan de mange yogapositioner i koordination med åndedrættet forbindes i glidende bevægelser. Populært kaldet Flow.

Vinyasa er en alsidig yogaform, og kan varieres i mange niveauer og temaer.

Vinyasa giver dig styrke og smidighed, og øger din balanceevne og dit mentale fokus.

Hatha

Hvad er Hatha?

Hatha er yogaens moder, og kommer tættest på traditionel yoga. Hatha er karakteriseret ved et lavt tempo og varierende positioner, der holdes i 5-7 vejrtrækninger.

Stilen henvender sig til alle, og kan ses med mange forskellige temaer.

Hatha skaber fysisk styrke, smidighed og balance, og skærper dit indre fokus.

Power Vinyasa

Hvad er Power Vinysa?

Power Vinyasa er en helt særlig og kraftfuld form for yoga, hvor fokus er styrke og udholdenhed.

Vi arbejder med den klassiske Vinyasa stil, men tilfører den ekstra meget fokus på kroppens kerne, mave og ryg, og styrke i arme, skuldre og ben.

Power Vinyasa giver sved på panden og kan give ømme muskler. En herlig udfordring!

Yin/Yang

Hvad er Yin/Yang?

Yin/Yang repræsenterer det aktive og det passive. Vores Yin/Yang-timer er sammensat af den passive stilart Yin samt en aktiv stilart, som kan være henholdsvis Vinyasa eller Hatha.

Yin/Yang-timer er ideelle for yogien, der godt kan lide at få hele paletten serveret på én gang.

Eneundervisning

Timen er for dig og evt. 1-4 flere.

Først tager vi en kort snak om, hvad dine ønsker og behov er, og dernæst laver vi yoga, og du får den fulde opmærksomhed.

Timen kan variere alt efter dit behov, din sindsstemning og dit ønske, og kan indeholde Yin, Vinyasa, Hatha, Mindfulness, Meditation, Afspænding, Yoga Nidra, Flow – eller endda Pilatesøvelser, hvis det er ønskeligt.  

Vi slutter altid af med afspænding og fodmassage. 

Meditation

Guidet meditation får dig til at give slip, og overgive dig til nuet, din krop og den ultimative tilstedeværelse.

Meditation foregår ofte siddende, men kan også ske liggende. Vejrtrækning og afspænding er nogle af elementerne i en succesfuld meditation, og hjælper dig til et sundere mentalt helbred såvel som et fysisk.

Jævnlig meditation øger dit fokus, bringer dig indre ro, balance og glæde.

Meditation kan oplagt kombineres med yogapraksis, bruges i mindfulnesskurser, coachuddannelser og anvendes i arbejdet med udsatte børn og mennesker med f.eks. ADHD, autisme og lign.

Restorativ Yoga

Hvad er Restorativ Yoga?

Restorativ yoga er yoga, der aktiverer dit parasympatiske nervesystem, og går ind og genopbygger både i krop og i sind.

Denne type yoga er typisk velegnet mod angst, uro, søvnløshed, for højt blodtryk og stress.

Øvelserne er enkle, og kræver ingen forkundskaber. Alder har ingen betydning for udførelse af stillingerne.  

I restorativ yoga arbejdes med hjælpemidler. Det kan f.eks. være blokke, en bolster (stor pude) eller tæpper. Hjælpemidlerne skal understøtte kroppen i stillingerne, hvor kroppen får lov at slappe fuldstændigt af, samtidigt med at kroppen og sindet får ro til at genopbygge sig selv indefra.

Udendørsyoga

Yoga i det fri kan være en befriende og berigende oplevelse. Den friske luft, solen og duftene er medvirkende til at skabe en helt særlig og unik stemning, der lagrer sig i din krop i lang tid efter.

Lokationen afhænger af det deltagende hold, og vi kan naturligvis komme hjem i din have, hvis du ønsker privatundervisning.

Vejrforholdene er afgørende for at vi kan gennemføre, og skulle det blive nødvendigt, kan vi rykke indendøre eller udsætte timen.

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få invitationer til næste gratis udendørs yoga.

Morgenflow online

Morgenflow er 30 minutters Vinyasa med tempo, styrke og smidighed. Vi arbejder med solhilsner, vinyasa’er, og er garanteret sved på panden og høj puls. Den tidlige morgentid gør det muligt for dig at tage et morgenyogaboost, og stadig kunne nå på arbejde i god tid.

Vi ses til en super frisk start på dagen!

Pyjamas Yin Online

Du er iført pyjamas/nattøj (frivilligt)
Vi laver øvelser, der er særligt velegnede for aftentimer.
Du skal have din dyne med, da den skal indgå i selve undervisningen. 
Jeg tænder igen op med stearinlys og laver mig en kop te. Det kan du også gøre derhjemme. 

Vi skal primært lave restorative øvelser, og alle kan være med!

SUPyoga

SUPyoga er yoga på et Stand up padleboard på vandet. Du er altså ekstra udfordret på balancen, da du skal justere hver øvelse med brættet, vandet og din krop.

SUPyoga er for alle, uanset erfaring, og timerne justeres til de fremmødte.

&yoga kan hyres ud til events og foreninger, hvor I selv har udstyret klart, eller du kan hyre &yoga i samarbejde med Watersportforeningen, som stiller med alt udstyr, til at afholde SUPyoga for din virksomhed, dine venner eller familien.

Polterabend, fødselsdag, workshop, team building mv..

Kontakt &yoga HER for at høre om priser og muligheder.